Værdibaseret kulturudvikling

Når fundamentet er stærkt

Af: Franciska Valstorp Cortsen

Der er noget særligt ved at være i en organisation, hvor det giver mening. Hvor stemningen er god, samarbejdet glider, og man har mod til at sige, hvad man tænker. Ofte handler det ikke kun om de opgaver man har – det handler om værdier. Men en stærk værdibaseret kultur opstår ikke af sig selv. Den formes i hverdagen. I samtalerne, i beslutningerne, i måden vi er sammen på. Derfor er det ikke nok, at ‘have værdier' som virksomhed. De skal leves. Og det kræver, at vi ved, hvad de betyder – for os selv og for hinanden.

Når værdier gør en forskel - og når de ikke gør

Jeg har altid været drevet af værdier. Ikke kun mine egne, men af, at hjælpe mennesker og organisationer med at finde ind til deres værdier – og udleve dem.

Hvad definerer vores værdier? Hvordan kommunikerer vi dem? Hvordan ved vi, om vores personlige værdier understøtter eller spænder ben for fællesskabets? Og hvordan kan vi arbejde med dem, så de ikke bare bliver ord, men et levende fundament for kulturen?

I de organisationer jeg møder, oplever jeg, at værdier fylder – både når de er tydelige, og når de er fraværende. Når de lever, skaber de mening, energi og fællesskab. Når de er uklare eller bliver tolket forskelligt, opstår der tvivl, tavshed og mistrivsel.

Menneskelig bæredygtighed

Mange ledere og medarbejdere mærker, at noget er skævt – men de kan have svært ved at sætte ord på det. Der mangler hverken faglighed eller god vilje, men alligevel opstår der konflikter og misforståelser. Det er her, de fælles værdier burde stå som kompas – men i stedet opleves usynlige eller utydelige.

Når vi over tid handler i strid med vores egne værdier – eller ikke føler os mødt i dem – kan der opstå det, jeg kalder etisk stress. Det er ikke det samme som travlhed. Det er følelsen af at gå på kompromis med noget, man dybest set ikke ønsker at gå på kompromis med. Etisk stress er en stille, men nedbrydende kraft. Den kan være svær at pege på – men den mærkes tydeligt. I form af træthed, modløshed eller mistet arbejdsglæde.

Når vi ikke har et fælles sprog for det, der er vigtigt, risikerer vi at glide fra hinanden eller i yderste konsekvens blive syge. Vi handler i bedste mening – men med vidt forskellige pejlemærker. Og det kan gøre ondt.

Derfor arbejder jeg med værdier som udgangspunkt for kulturudvikling. Ikke fordi værdier skal styre alt – men fordi de allerede gør det. Enten bevidst eller ubevidst. Værdibaseret kulturudvikling handler altså ikke kun om strategi – det handler i sidste ende om menneskelig bæredygtighed. Og når vi sætter ord på det væsentlige og finder balancen kan vi også tage det første skridt mod at tage ansvar for det. Og herfra kan en stærkere, tydeligere og også mere bæredygtig arbejdsplads vokse frem.